Tag Archives: løb

Piriformis-musklen

Posted on by
3

Piriformis-musklen er en lille muskel, der udspringer fra korsbenet og fæster på ydre lårbensfremspring (trochanter major). Musklen hjælper til med at roterer låret udad.

Piriformis muscle

Desværre løber den også henover ischiasnerven (nervus ischiadicus), som er løber fra den nedre del af ryggen, ned igennem benet og ned i foden. Ischiasnerven er på tykkelse med en lillefinger. Når Piriformis-musklen bliver spændt eller øm, for eksempel på grund af overbelastning, klemmer den på ischiasnerven, hvilket kan medføre smerter i ballen som kan stråle ud i benet.

Det kan gøre ret ondt, f.eks at sidde eller ligge.

Gæt hvorfor jeg ved det…

Fucking luksusproblemer

Posted on by
2

Gruset knaser under løbeskoene da jeg løber ud på havnen. Det er koldt og vinden ude fra vandet stikker og prikker i ansigtet. Jeg tænker på de sidste 14 frustrerende arbejdsdage, som har været præget af alt muligt andet end fornuft. Små menneskers magtliderlige obstruktioner forpester min hverdag og tankerne kredser igen om Gøgereden, som jeg har besluttet mig for at gense.

Mit løbeur viser at pulsen nærmer sig min syregrænse. Jeg sætter farten en smule ned, taget nogle dybe indåndinger og prøver at slappe lidt af. Pulsen falder en smule og jeg kigger ud over vandet.

Ude i vandet står resterne af den gamle jernbanebro. Op af vandet stikker en enlig bropille og jeg prøver at forestille mig hvordan området så ud, før strækningen blev nedlagt i 1936.

Tankerne vender tilbage til nutiden, og kredser om ansættelseskontrakten. Den kom med posten igår, og har været en uge undervejs. Det er tanken om at den var på vej, er har holdt mig oppe i den forgange uge, men nu hvor den ligger på køkkenbordet, ligner den slet ikke den redningsplanke jeg havde håbet den ville være. Jobbeskrivelsen i kontrakten ligner slet ikke det job, som jeg syntes jeg var blevet stillet i udsigt i løbet af samtalerne.

Løbeuret viser at pulsen igen er steget, så jeg prøver igen at slappe af. Jernbanebroen var en del af en strækningen fra Ringsted til Hillerød og åbnede i 1925 men blev nedlagt kun 11 år efter. Den nåede aldrig at blive færdigbygget. Jeg tænker at dansk trafikpolitik aldrig har været særlig visionær.

Stien fører mig forbi vikingebopladsen. Jeg overvejer kort om jeg skal løbe igennem bopladsen eller udenom, men beslutter mig at løbe udenom. Så undgår jeg pløret, tænker jeg.

Pludselig bliver jeg i tvivl om, hvorvidt jeg egentlig får mulighed for at lave de ting vi har talt om under samtalerne. Det var ellers de ting som gjorde jobbet interessant, men de er ikke nævnt i jobbeskrivelsen. Det var samme fornemmelse jeg havde efter første samtale, men under anden samtale forsikrede de mig om, at jeg selvfølgelig blev ansat til de ting vi havde talt om. Tvivlen kører rundt i kroppen på mig. På den ene side har jeg et arbejde uden fremtid i og på den anden side virker alternativet ikke længere attraktivt.

Med kontrakten i baghovedet, overvejer jeg om jeg skal løbe højre eller venstre da vejen deler sig. Jeg løber venstre, men ombestemmer mig og løber tilbage og mod højre. Det bringer mig nemlig hurtigere hjem, for nu har jeg opgivet at løbe mere for idag. Jeg bliver nødt til at få truffet en beslutning om det job.

Så kan jeg lære det – not

Posted on by
Reply

Så skete det igen: Jeg fik overbelastet benene med løb – måske. Det er en gylden regel om, at man kun skal øge distancen med 10% om ugen, men det har jeg ikke tålmodighed til. Tidligere er det gået godt, hvis jeg har øget måske 30% og så holdt den distance 2-3 uger til kroppen var med igen,

I søndags fik jeg en uventet mulighed for en løbetur. Den ældste passede sin landsholdstræning og den yngste var i teateret med en veninde. Jeg havde derfor nogle timer helt for mig selv, så jeg hoppede selvfølgelig i løbeskoene. Sådan en chance kunne jeg ikke lade gå fra mig – heller ikke selvom det regnede og stormede en del.

Det undrede mig godt nok hvorfor mine ben var så tunge, så jeg kortede turen af, og sprang de sidste par kilometer over. Da jeg kom hjem var min lægge ømme, så jeg ville strække ud. Jeg stillede mig på et trappetrin og strakte først den ene læg og så den… av. Det føltes bare helt forkert.

Om det er overbelastning eller forstrækning ved jeg ikke. Jeg antager at de er lidt af begge dele. Senen har nok været dejligt blød og varm og måske en anelse slidt – og så har strækket lige presset den ud over kanten.

Nå, men jeg kan da trøste mig selv med, at min halten er til stor morskab for mine kollegaer.

Apropos vanvittige udfordringer…

Posted on by
1

…så kom jeg jo til at melde mig til en trail camp på Bornholm som afsluttes med 25 km terrænløb. Da jeg ikke engang kan løbe så langt på flad vej, er jeg lidt i problemer, men nu tror jeg, at jeg har fundet en løsning.

Den 31. December afholdes Änglamark Nytårsløb. Løbet har en halvmarathon-distance, og den har jeg tænkt mig at løbe. Jeg kan vist lige nå at træne op til det. Hvis det lykkedes mig at gennemføre det, tror jeg også på at jeg kan løbe 25 km til foråret. Efter Änglamark-løbet vil jeg så styrketræne, så jeg kan få lidt mere styrke i baller og bagsiden af lårene – og ellers bare håbe det bedste.

Oprindeligt havde jeg en tanke om at løbe en halv-marathon til foråret, men den kommer jeg nu til at løbe allerede i december, og forårets udfordring bliver de 25 km terrænløb. Jeg har ingen forventinger om at skulle prøve kræfter med et marathon, og da slet ikke i år, så jeg ved faktisk ikke hvad jeg skal kaste mig over resten af 2012 – men så idag fik jeg en mail…

DIRT Extreme

Av, av – mine stakkels ben

Posted on by
Reply

På søndag er der Bakke Challenge. Jeg vandt desværre ikke det Garmin FR 610 som de havde på højkant, men jeg har i det mindste fået trænet. Faktisk har jeg fået løbet stabilt 3 gange om ugen de sidste 2 måneder, hvilket er en delvis sejr for mig.

Da jeg begyndte at løbe i maj i år, sprang jeg stort set fra at løbe 15 km/år, til 15 km/uge. Dette gik overraskende godt, men da jeg begyndt at cykle til og fra arbejde oveni, gik det galt. Jeg har godt 42 km hver vej, og det var mere end senerne ville være med til. Det kostede en træningspause, men jeg var hurtigt igang igen. Det gik faktisk så godt, at jeg i tirsdags tænke, at jeg skulle smide lidt styrketræning oveni. Jeg skulle nok ikke have haft squat’et – eller i det mindste med færre kilo – for av-av. Idag gjorde det ondt. Jeg ved ikke helt om det var en god ide at løbe idag, men det føltes som om det bare var musklerne, så jeg gjorde det alligevel.

Nu glæder jeg mig bare til løbet på søndag og håber det bedste

Travlhed og 80’er-fest

Posted on by
5

Mit mål var egentlig at prøve om jeg kunne skrive et nyt indlæg til bloggen hver uge, men nu er det gået væsentligt mere siden sidst. For en gangs skyld skyldes det, at jeg har haft noget at se til. Jeg har blandt andet været til 80’er-fest, løbet Eremitageløbet og været nogle dage i Holland til et rulleskøjtestævne.

80’er-festen foregik der hvor jeg boede som barn. Jeg var tilflytter og kom aldrig til at føle byen som hjemme og flyttede da også fra den som 18-årig – så hurtigt jeg kunne. Jeg har stadig en smule kontakt med nogle få der stadig bor i området og var blevet lokket med.

Egentlig havde jeg ikke de store forventninger, men må indrømme at arrangørerne havde gjort et stor stykke arbejde for en autentisk 80’er-stemning. Ikke alene blev festen afholdt i en sportshal (…) men området foran indgangen var fyldt med tomme dåser, tomme flasker og diverse poser af plast med yderligere flasker. Desuden havde de arrangeret det sådan, at allerede efter forretten var den første klar til udpumpning.

Meget autentisk.

En festdeltager fandt dog på at vække den… erhm… trætte kvinde ved at nive hende hårdt til hun skreg som en gris. Efter et par flade var hun frisk nok til næsten at kunne sidde på en stol. Hun skulle kun have lettere støtte af sine sidemænd.

Diskoteket spillede både smølfesange og andre fantastiske 80’er-hits, så aftenen var næste fuldendt. Det eneste minus var, at jeg dagen efter skulle løbe Eremitageløbet og derfor var ædru hele aftenen, så oplevelsen kommer til at stå tydeligt i min erindring resten af mit liv.

Hollandsturen og Eremitageløbet vender jeg tilbage til.

Om karrypandekager og om at ramme sit niveau

Posted on by
Reply

De sidste mange weekender har været pænt…fyldte. Det bliver de kommende også, så da begge døtre var hjemme til aften, syntes jeg at jeg ville fedte lidt for dem med en omgang pandekager.
Stor var overraskelsen da dejen til den første pandekage blev gul på panden. Så kom jeg i tanker om det her karry-eksperiment fra forleden, og jeg konkluderede at opvaskemaskinen måske ikke havde været helt effektiv. Karry-pandekager kan ikke anbefales – med mindre man er meget glad for karry, selvfølgelig…

Tidligere på dagen havde jeg været ovre på bakken og løbe imens den yngstes rulleskøjtehold øvede. Den store ruller på et andet hold, så hende havde jeg lokket med. Til trods for hendes beskedne alder, stiller landsholdspladsen pæne krav til hendes kondition, så jeg tænkte at det ville være gavnligt for hende at komme med.

Vi mødte en del løbere som vi slog for en sludder, og mange af dem var ude og give den en skalle på grund af Eremitageløbet den 9. oktober. Jeg har desværre ikke fået startnummer, jeg har været for sent ude.

Ideen med at løbe på bakken var ganske enkelt, at spurte de godt 500 meter op ad bakken og lunte nedad igen – for så at gentage dette 3-5 gange. Dette burde fungere både som styrketræning af lår og baller og øge den maximale iltoptagelse, VO2max.

Det var vel cirka et sted mellem starten og slutningen af første tur, at det gik op for mig hvor hårdt det egentlig er at løbe på bakker. Jeg kan efterfølgende se på løbeuret, at jeg har løbet bakken væsentligt hurtigere end jeg normalt løber på en flad strækning. Jeg var da også næsten fuldstændig flad da vi skulle hjemad, men det lykkedes mig at lunte de godt 1,5 km hjem. Min datter løb til gengæld rigtig godt – den skide ungdom.

Det er min plan at tage bakken nogle gange henover de næste uger. Det bliver rigtig spændende at se, om det kommer til at kunne ses på mit andet løb. BakkeChallange er den 6. november, men jeg regner ikke med at kunne nå at se nogen effekt inden da.

Det er til gengæld rigtigt positivt, at de sidste 14 dages træning har været hård, og uden smerter i knæene. Det virker som om jeg har ramt mit niveau i træningsprogrammet. Niveauet ligger desværre langt lavere end jeg har det godt med at acceptere.

Bakke Challenge

Posted on by
1

Så er tilmeldingen til BakkeChallenge på plads. I behøver ikke skynde jer med tilmeldingen, det bliver alligevel mig der vinder det Garmin Forerunner 610 der er udloddet.

For at blive god til at løbe på bakker skal man træne på bakker, tænker jeg. Heldigvis ligger der en lille bakke ca 2 km fra hvor jeg bor. Det passer perfekt med at jeg kan løbe en lille omvej derover, og derved får en lille opvarmnings-tur på ca 3 km først. Hvis jeg løber lige hjem, kan jeg jogge af over 1,5-2 km.

Bakken stiger ca 30 meter over 500 meter (ca 6%) fra den en side og ca 12 meter over 300 meter (ca 4%) fra den anden side. Fra den lange siden er der en grus-sti og stigningen ujævn og er et enkelt sted omkring 30-40% (gætter jeg på. Der er en trappe), men jeg tror den egner sig godt til nogle seje løb opad. Stien på den anden side er flisebelagt og lægger op til nogle spurter.

Derudover tror jeg, at jeg skal supplere med nogle grundløb på ca 10 km. Jeg kommer desværre nok først på bakken i weekenden, men jeg glæder mig.

Pulstræning, min nye religion

Posted on by
Reply

Af forskellige årsager, har jeg besluttet mig for at komme i form igen. Pulstræning er relativt nyt for mig. Jeg har godt nok været indehaver at et trofast Polar pulsur i mange år (var en gave), men skal indrømme, at jeg nok aldrig rigtig forstod at bruge det. Det hænger nok sammen med, at jeg altid har hadet at løbe, og derfor ikke rigtig så nogen grund til at bruge for meget tid på uret.

Det ændrede sig henover sommeren, da jeg efter en arbejdspladsrotation, kom til at sidde sammen med to kollegaer, hvor den ene er cykelrytter og den anden triatlet. De vidste en del om pulstræning. Langsomt fik jeg styr på de grundlæggende ting omkring pulszoner, en ny verden åbnede sig og pludselig blev det rent faktisk sjovt at løbe.

I et forsøg på at bestemme min hvilepuls, har jeg målt min puls i hvile nogle gange henover nogle uger, for så bruge middelværdien. Indtil videre har den svinget meget -rigtig meget, så jeg mangler stadig en fornemmelse af, at den svinger omkring en bestemt værdi. Det har dog primært ligget i intervallet 53-60. I begyndelsen af sidste uge lå den pludselig i intervallet 70-80, og nogle dage senere blev jeg syg. Fredag havde jeg det bedre og lørdag var min hvilepuls så faldet igen, og lå i intervallet 48-53, så jeg besluttede mig for at jeg måtte være rask.

Jeg er nu dybt fascineret af, hvad man med den lille pulsmåler, kan aflæse om kroppens tilstand. Det er helt sikkert at det lille dyr kommer til bestemme mere over min træning end vind og vejr i fremtiden. Polaruret er blevet suppleret med et Garmin med GPS, men Garmins kan vist ikke helt det samme på pulsfronten som Polaruret, så det kan være jeg kommer til at veksle lidt imellem dem. Polaruret kan jeg også svømme med, da ur og pulssensor er vandtæt til hhv 50 og 30 meter. Garmin lover kun vandtæt nok til brug i regnvejr.