Av, av – mine stakkels ben

På søndag er der Bakke Challenge. Jeg vandt desværre ikke det Garmin FR 610 som de havde på højkant, men jeg har i det mindste fået trænet. Faktisk har jeg fået løbet stabilt 3 gange om ugen de sidste 2 måneder, hvilket er en delvis sejr for mig.

Da jeg begyndte at løbe i maj i år, sprang jeg stort set fra at løbe 15 km/år, til 15 km/uge. Dette gik overraskende godt, men da jeg begyndt at cykle til og fra arbejde oveni, gik det galt. Jeg har godt 42 km hver vej, og det var mere end senerne ville være med til. Det kostede en træningspause, men jeg var hurtigt igang igen. Det gik faktisk så godt, at jeg i tirsdags tænke, at jeg skulle smide lidt styrketræning oveni. Jeg skulle nok ikke have haft squat’et – eller i det mindste med færre kilo – for av-av. Idag gjorde det ondt. Jeg ved ikke helt om det var en god ide at løbe idag, men det føltes som om det bare var musklerne, så jeg gjorde det alligevel.

Nu glæder jeg mig bare til løbet på søndag og håber det bedste

Overtræning, jeg hader dig

Engang var jeg i god form. Jeg har svømmet på højt plan, vundet en masse ting i håndbold og alt muligt andet, som jeg har dyrket og jeg har trænet karate, så der ikke var plads til andet i mit liv.

Så fik jeg børn…

Nu er de endelig blevet så store, at jeg kan lade dem være alene hjemme og løbe eller cykle mig en tur. Henover sommeren har jeg langsomt fået sat træningen lidt i system, og har opdaget at min grundform har det væsentlig bedre end min krop. Dette har selvfølgelig medført, at jeg i mine knæ har en ikke-naturlig “ømhed”, da jeg har løbet og cyklet længere og hårdere end senerne har kunnet holde til. De sidste 3 løbeture har gjort ondt, og det endda selvom jeg har holdt en ekstra restitutionsdag imellem. Nu vil jeg prøve at nøjes med grundløb med en ekstra restitutionsdag imellem i de næste par uger og se tiden an.

Øv, hvor jeg hader det.