Der ordnes cykel

Sidste år købte jeg en landevejsracer mere – en Pinarello. Ikke fordi der var noget i vejen med den gamle – den var bare blevet gammel. Ja, og så fordi jeg fandt ud af, at det var netop den model (Vitus 979), som Vitus revolutionerede alu-rammerne med og som blev gjort legendarisk af king-of-the-classics Sean Kelly, det kørte (næsten) udelukkende på Vitus rammer. Jeg købte den af en ven for rigtig mange år siden, men har passet godt på den, så den står næsten ligeså pæn nu, som da jeg købte den for 20 år siden – men der åbenbart er nogle entutiaster som samler på den slags, så nu tør jeg ikke køre på den mere. Den er nu under lås og slå og kommer op på væggen i stedet.

Den “nye” cykel er også brugt. Jeg cykler ikke på et niveau, der rigtig retfærdiggører, at jeg kaster en masse penge efter en cykel. På den anden side vil jeg også gerne have en nogenlunde god cykel, da jeg har ca 47 km til arbejde, plus/minus nogle kilometer, så det blev en aflagt cykel fra en tidligere kollega, som har cyklet på licens i sine yngre dage.

Men jeg har aldrig fået den fittet, mest fordi jeg ikke anede hvordan. Derfor er det heldigt, at jeg kender Frank, som også har cyklet en smule. Da jeg nu går og tripper og venter på at salten kommer væk fra vejene, var det et oplagt tidspunkt at spørge ham, om han lige kunne gennemgå det mest basale for mig. Nu har jeg været igennem min cykel, men der var nogle småting som jeg var i tvivl om, så jeg begyndte at søge rundt på nettet. Der faldt jeg over nedenstående guide. Den er meget letforståelig og gennemgår de grundlæggende ting mans skal være opmærksom på, når cyklen skal fittes.

Den er hermed delt. Nu må i undskylde mig, jeg skal finde en brugt cykeltræner, som kan tage den værste uro.

Advertisements

3 små kiks

Aside

45 gram… Jeg kigger på køkkenvægten igen. Den er god nok: 45 gram. Pakken med de 3 små kiks vejer 45 gram. Jeg vender pakken og kigger på deklarationen. Der står at der er over 400 Kcal pr. 100 gr. Det giver ca 200 Kcal i den lille pakke. Jeg regner på det. Med min højde og vægt skal jeg indtage ca 1800 Kcal i døgnet for at holde min vægt som den er. Med 3 måltider om dagen, giver det 600 Kcal pr måltid, så den lille pakke kiks udgør altså 1/3 af et måltid.

3 små kiks…

Halvmarathon i hus

I november skrev jeg, at jeg var kommet til at melde mig til en trail camp, og at jeg som forberedelse ville løbe en halvmarathon til Änglemarks Nytårsløb. Det er nu gennemført, og jeg er en stolt mand.

Den næste halvmarathon bliver i april, når BT Halvmarathon løbes. Men inden, i marts, er der altså trail camp. De 25 km terrænløb er ikke længere så skræmmende.

Piriformis-musklen

Piriformis-musklen er en lille muskel, der udspringer fra korsbenet og fæster på ydre lårbensfremspring (trochanter major). Musklen hjælper til med at roterer låret udad.

Piriformis muscle

Desværre løber den også henover ischiasnerven (nervus ischiadicus), som er løber fra den nedre del af ryggen, ned igennem benet og ned i foden. Ischiasnerven er på tykkelse med en lillefinger. Når Piriformis-musklen bliver spændt eller øm, for eksempel på grund af overbelastning, klemmer den på ischiasnerven, hvilket kan medføre smerter i ballen som kan stråle ud i benet.

Det kan gøre ret ondt, f.eks at sidde eller ligge.

Gæt hvorfor jeg ved det…

Så kan jeg lære det – not

Så skete det igen: Jeg fik overbelastet benene med løb – måske. Det er en gylden regel om, at man kun skal øge distancen med 10% om ugen, men det har jeg ikke tålmodighed til. Tidligere er det gået godt, hvis jeg har øget måske 30% og så holdt den distance 2-3 uger til kroppen var med igen,

I søndags fik jeg en uventet mulighed for en løbetur. Den ældste passede sin landsholdstræning og den yngste var i teateret med en veninde. Jeg havde derfor nogle timer helt for mig selv, så jeg hoppede selvfølgelig i løbeskoene. Sådan en chance kunne jeg ikke lade gå fra mig – heller ikke selvom det regnede og stormede en del.

Det undrede mig godt nok hvorfor mine ben var så tunge, så jeg kortede turen af, og sprang de sidste par kilometer over. Da jeg kom hjem var min lægge ømme, så jeg ville strække ud. Jeg stillede mig på et trappetrin og strakte først den ene læg og så den… av. Det føltes bare helt forkert.

Om det er overbelastning eller forstrækning ved jeg ikke. Jeg antager at de er lidt af begge dele. Senen har nok været dejligt blød og varm og måske en anelse slidt – og så har strækket lige presset den ud over kanten.

Nå, men jeg kan da trøste mig selv med, at min halten er til stor morskab for mine kollegaer.