Free Kevlin Henney event

In a recent rant, I was talking about my ability to suggest better solutions than the existing. Since I’m arrogant but not completely without self-recognition, I laughed my ass of when Frank sent me this Kevlin Henney quote:

In software development, developers, architects and managers often like to think of themselves as rational and clear thinking, not prone to the chaotic and contradictory thinking they see at home, in politics or in the world of business. Although it is possible to get further from the truth than this, it is not likely.

Kevlin is sharing his insights at an event hosted by Cybercom. The event is free and will be held at November 10. 2011 in “Danish Design Center“. You can read about the event here and register for free here

På Internettet samles idioter

En af vor tids største landevindinger må næsten være Internettet. En verdensomspændende infrastruktur, der kan bruges til at bringe mennesker tættere på hinanden og øge interkulturel forståelse og alt muligt andet godt. Jeg gætter på, at Internettet på sigt vil have samme betydning for dette, som jernbanen havde det for transport.

Hvor idioter tidligere stod ganske alene med deres yderliggående og åndsvage holdninger, muliggører Internettet idag, at disse kan samles, udveksle og videreudvikle deres syge fantasier. Selv ser de sig som nogen, der har “set lyset” og oplever bestemt ikke, at de falder… erhm… lettere udenfor. Jeg gætter på, at dette på sigt, vil have omtrent sammen betydning for verdenssamfundet, som opfindelsen af atombomben.

Derudover findes et væld af mere eller mindre ligegyldige fora, hvor håbløse mennesker lufter deres ligegyldige og snævertsynede betragtninger om deres usle liv, fuldt overbevist om deres egen fortræffelige, og lærerige indsigter. Dette gætter jeg på har omtrent samme betydning som opfindelsen af kildevand på flaske, cafe latte eller denne lille kasse.

Men hvordan pokker ved man lige med sikkerhed hvilken gruppe man tilhører? Hvis jeg ikke tilhører den første, håber jeg sandelig at jeg tilhører den sidste.

Travlhed og 80’er-fest

Mit mål var egentlig at prøve om jeg kunne skrive et nyt indlæg til bloggen hver uge, men nu er det gået væsentligt mere siden sidst. For en gangs skyld skyldes det, at jeg har haft noget at se til. Jeg har blandt andet været til 80’er-fest, løbet Eremitageløbet og været nogle dage i Holland til et rulleskøjtestævne.

80’er-festen foregik der hvor jeg boede som barn. Jeg var tilflytter og kom aldrig til at føle byen som hjemme og flyttede da også fra den som 18-årig – så hurtigt jeg kunne. Jeg har stadig en smule kontakt med nogle få der stadig bor i området og var blevet lokket med.

Egentlig havde jeg ikke de store forventninger, men må indrømme at arrangørerne havde gjort et stor stykke arbejde for en autentisk 80’er-stemning. Ikke alene blev festen afholdt i en sportshal (…) men området foran indgangen var fyldt med tomme dåser, tomme flasker og diverse poser af plast med yderligere flasker. Desuden havde de arrangeret det sådan, at allerede efter forretten var den første klar til udpumpning.

Meget autentisk.

En festdeltager fandt dog på at vække den… erhm… trætte kvinde ved at nive hende hårdt til hun skreg som en gris. Efter et par flade var hun frisk nok til næsten at kunne sidde på en stol. Hun skulle kun have lettere støtte af sine sidemænd.

Diskoteket spillede både smølfesange og andre fantastiske 80’er-hits, så aftenen var næste fuldendt. Det eneste minus var, at jeg dagen efter skulle løbe Eremitageløbet og derfor var ædru hele aftenen, så oplevelsen kommer til at stå tydeligt i min erindring resten af mit liv.

Hollandsturen og Eremitageløbet vender jeg tilbage til.

and Steve has left the building

Remembering that I’ll be dead soon is the most important tool I’ve ever encountered to help me make the big choices in life. Because almost everything — all external expectations, all pride, all fear of embarrassment or failure – these things just fall away in the face of death, leaving only what is truly important. Remembering that you are going to die is the best way I know to avoid the trap of thinking you have something to lose. You are already naked. There is no reason not to follow your heart.

-Steve Jobs.

Om karrypandekager og om at ramme sit niveau

De sidste mange weekender har været pænt…fyldte. Det bliver de kommende også, så da begge døtre var hjemme til aften, syntes jeg at jeg ville fedte lidt for dem med en omgang pandekager.
Stor var overraskelsen da dejen til den første pandekage blev gul på panden. Så kom jeg i tanker om det her karry-eksperiment fra forleden, og jeg konkluderede at opvaskemaskinen måske ikke havde været helt effektiv. Karry-pandekager kan ikke anbefales – med mindre man er meget glad for karry, selvfølgelig…

Tidligere på dagen havde jeg været ovre på bakken og løbe imens den yngstes rulleskøjtehold øvede. Den store ruller på et andet hold, så hende havde jeg lokket med. Til trods for hendes beskedne alder, stiller landsholdspladsen pæne krav til hendes kondition, så jeg tænkte at det ville være gavnligt for hende at komme med.

Vi mødte en del løbere som vi slog for en sludder, og mange af dem var ude og give den en skalle på grund af Eremitageløbet den 9. oktober. Jeg har desværre ikke fået startnummer, jeg har været for sent ude.

Ideen med at løbe på bakken var ganske enkelt, at spurte de godt 500 meter op ad bakken og lunte nedad igen – for så at gentage dette 3-5 gange. Dette burde fungere både som styrketræning af lår og baller og øge den maximale iltoptagelse, VO2max.

Det var vel cirka et sted mellem starten og slutningen af første tur, at det gik op for mig hvor hårdt det egentlig er at løbe på bakker. Jeg kan efterfølgende se på løbeuret, at jeg har løbet bakken væsentligt hurtigere end jeg normalt løber på en flad strækning. Jeg var da også næsten fuldstændig flad da vi skulle hjemad, men det lykkedes mig at lunte de godt 1,5 km hjem. Min datter løb til gengæld rigtig godt – den skide ungdom.

Det er min plan at tage bakken nogle gange henover de næste uger. Det bliver rigtig spændende at se, om det kommer til at kunne ses på mit andet løb. BakkeChallange er den 6. november, men jeg regner ikke med at kunne nå at se nogen effekt inden da.

Det er til gengæld rigtigt positivt, at de sidste 14 dages træning har været hård, og uden smerter i knæene. Det virker som om jeg har ramt mit niveau i træningsprogrammet. Niveauet ligger desværre langt lavere end jeg har det godt med at acceptere.