Om karrypandekager og om at ramme sit niveau

De sidste mange weekender har været pænt…fyldte. Det bliver de kommende også, så da begge døtre var hjemme til aften, syntes jeg at jeg ville fedte lidt for dem med en omgang pandekager.
Stor var overraskelsen da dejen til den første pandekage blev gul på panden. Så kom jeg i tanker om det her karry-eksperiment fra forleden, og jeg konkluderede at opvaskemaskinen måske ikke havde været helt effektiv. Karry-pandekager kan ikke anbefales – med mindre man er meget glad for karry, selvfølgelig…

Tidligere på dagen havde jeg været ovre på bakken og løbe imens den yngstes rulleskøjtehold øvede. Den store ruller på et andet hold, så hende havde jeg lokket med. Til trods for hendes beskedne alder, stiller landsholdspladsen pæne krav til hendes kondition, så jeg tænkte at det ville være gavnligt for hende at komme med.

Vi mødte en del løbere som vi slog for en sludder, og mange af dem var ude og give den en skalle på grund af Eremitageløbet den 9. oktober. Jeg har desværre ikke fået startnummer, jeg har været for sent ude.

Ideen med at løbe på bakken var ganske enkelt, at spurte de godt 500 meter op ad bakken og lunte nedad igen – for så at gentage dette 3-5 gange. Dette burde fungere både som styrketræning af lår og baller og øge den maximale iltoptagelse, VO2max.

Det var vel cirka et sted mellem starten og slutningen af første tur, at det gik op for mig hvor hårdt det egentlig er at løbe på bakker. Jeg kan efterfølgende se på løbeuret, at jeg har løbet bakken væsentligt hurtigere end jeg normalt løber på en flad strækning. Jeg var da også næsten fuldstændig flad da vi skulle hjemad, men det lykkedes mig at lunte de godt 1,5 km hjem. Min datter løb til gengæld rigtig godt – den skide ungdom.

Det er min plan at tage bakken nogle gange henover de næste uger. Det bliver rigtig spændende at se, om det kommer til at kunne ses på mit andet løb. BakkeChallange er den 6. november, men jeg regner ikke med at kunne nå at se nogen effekt inden da.

Det er til gengæld rigtigt positivt, at de sidste 14 dages træning har været hård, og uden smerter i knæene. Det virker som om jeg har ramt mit niveau i træningsprogrammet. Niveauet ligger desværre langt lavere end jeg har det godt med at acceptere.

Advertisements

Please leave a comment

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s