Pulstræning, min nye religion

Af forskellige årsager, har jeg besluttet mig for at komme i form igen. Pulstræning er relativt nyt for mig. Jeg har godt nok været indehaver at et trofast Polar pulsur i mange år (var en gave), men skal indrømme, at jeg nok aldrig rigtig forstod at bruge det. Det hænger nok sammen med, at jeg altid har hadet at løbe, og derfor ikke rigtig så nogen grund til at bruge for meget tid på uret.

Det ændrede sig henover sommeren, da jeg efter en arbejdspladsrotation, kom til at sidde sammen med to kollegaer, hvor den ene er cykelrytter og den anden triatlet. De vidste en del om pulstræning. Langsomt fik jeg styr på de grundlæggende ting omkring pulszoner, en ny verden åbnede sig og pludselig blev det rent faktisk sjovt at løbe.

I et forsøg på at bestemme min hvilepuls, har jeg målt min puls i hvile nogle gange henover nogle uger, for så bruge middelværdien. Indtil videre har den svinget meget -rigtig meget, så jeg mangler stadig en fornemmelse af, at den svinger omkring en bestemt værdi. Det har dog primært ligget i intervallet 53-60. I begyndelsen af sidste uge lå den pludselig i intervallet 70-80, og nogle dage senere blev jeg syg. Fredag havde jeg det bedre og lørdag var min hvilepuls så faldet igen, og lå i intervallet 48-53, så jeg besluttede mig for at jeg måtte være rask.

Jeg er nu dybt fascineret af, hvad man med den lille pulsmåler, kan aflæse om kroppens tilstand. Det er helt sikkert at det lille dyr kommer til bestemme mere over min træning end vind og vejr i fremtiden. Polaruret er blevet suppleret med et Garmin med GPS, men Garmins kan vist ikke helt det samme på pulsfronten som Polaruret, så det kan være jeg kommer til at veksle lidt imellem dem. Polaruret kan jeg også svømme med, da ur og pulssensor er vandtæt til hhv 50 og 30 meter. Garmin lover kun vandtæt nok til brug i regnvejr.