Idag har jeg lært

20120106-160811.jpg

Advertisements

Invasion of the Body Snatchers?

Hun begyndte på arbejdspladsen samme dag som jeg. Jeg kan huske hende fra introduktionsforløbet. Nyuddannent, sød og smilende. Altid velklædt, på den der farverige studerende-agtige måde, som jeg synes er så charmerende. Hendes øjne strålede når hun smilede, hvad hun gjorde en del, specielt når hun fortalt om de ting hun skulle arbejde med. Jeg blev lidt forelsket hver gang hun grinede.

Idag så jeg hende igen. Oppe i kantinen. Skarp i tøjet. Hendes dyre sorte og hvide sæt sad nådesløst perfekt og fremhævede hendes kvindelighed uden at signalere noget sexuelt. Ren profesionalisme. Men munden var stram, læberne smalle og endte i en lille nedadgående bue og blikket var dødt. Totalt dødt. Helt uden liv eller glæde.

What the hell happened?

Verdens længste dag

Jeg kigger op på uret. Det er et af den slags ure, som man huske fra skolen. Sådan et stort, hvidt ur der hænger fra loftet og hvor man kan se hvad klokken er fra begge sider. Sorte streger, i serier af 4 korte og 1 lang, indeler skiven og hjælper urets visere med at håne mig. Dagen snegler sig afsted, alt imens jeg kan mærke rastløsheden i kroppen. Der er tusinde steder jeg hellere ville være, tusinde ting jeg hellere ville lave. Om nogle timer begynder min juleferie, og dette bliver verdens længste dag.