Hun begyndte på arbejdspladsen samme dag som jeg. Jeg kan huske hende fra introduktionsforløbet. Nyuddannent, sød og smilende. Altid velklædt, på den der farverige studerende-agtige måde, som jeg synes er så charmerende. Hendes øjne strålede når hun smilede, hvad hun gjorde en del, specielt når hun fortalt om de ting hun skulle arbejde med. Jeg blev lidt forelsket hver gang hun grinede.

Idag så jeg hende igen. Oppe i kantinen. Skarp i tøjet. Hendes dyre sorte og hvide sæt sad nådesløst perfekt og fremhævede hendes kvindelighed uden at signalere noget sexuelt. Ren profesionalisme. Men munden var stram, læberne smalle og endte i en lille nedadgående bue og blikket var dødt. Totalt dødt. Helt uden liv eller glæde.

What the hell happened?