Jeg kigger op på uret. Det er et af den slags ure, som man huske fra skolen. Sådan et stort, hvidt ur der hænger fra loftet og hvor man kan se hvad klokken er fra begge sider. Sorte streger, i serier af 4 korte og 1 lang, indeler skiven og hjælper urets visere med at håne mig. Dagen snegler sig afsted, alt imens jeg kan mærke rastløsheden i kroppen. Der er tusinde steder jeg hellere ville være, tusinde ting jeg hellere ville lave. Om nogle timer begynder min juleferie, og dette bliver verdens længste dag.