En ganske uvidenskabelig sammenligning

De sidste halve år har jeg haft muligheden for at sammenligne dækningen hos Telia og 3, da jeg har et abbonnement på hvert netværk.

Udgangspunket er, at begge abonnementer:

– anvendes i iPhone 3Gs
– primært bruges i nordsjælland, i området mellem Kbh, Helsingør og Frederikssund
– bruges til samtale
– bruges til internettraffik

Telias net er laaangsomt, og ofte har man kun Edge at gøre godt med. Til gengæld er deres dækning relativt stabil, selvom man engang imellem kan opleve udfald i dækningen, som i visse områder kan besværliggøre samtale under transport.

3 har det hurtigste netværk , men har så store huller i sin dækning, at det i praksis er ligegyldigt. Det er f.eks. umuligt at gennemføre en samtale under transport, da man hele tiden kommer udenfor dækning. Jeg burde roame på TDC’s net, men de har åbenbart samme dårlige dækning, for det sker sjældent. Dækningen i Kbh synes til gengæld god.

Jeg har endnu ikke helt gjort op med mig selv, hvad mine prioriteter egentlig er, så jeg har tænkt mig at lade begge abonnementer blive hvor de er indtil videre