Svindel med udbytteskat er større end antaget – beløb vokser med milliarder

Jeg har ringet lidt rundt. Her er politikernes bud på, hvad der skal gøres ved situationen:

LA: Vi må straks sænke topskatten

Venstre: Der bør skæres i kontanthjælp og SU – og landbruget skal have lov til at gøde mere.

Socialdemokratiet/Trine Bramsen: Vi må have mere overvågning af danskerne.

Radikale: Sådan er det jo. Lad os hæve pensionsalderen.

SF: Vi må hellere vælge ny leder af partiet.

DF: Vi bør øge grænsekontrollen og udvise Skats medarbejdere til Jylland.

Konservative: Stop den lille kænguru.

EL: Vi skal ekspropriere Mærsk.

Alternativet: Vi mediterer stadig over problemstillingen.

Hvem bestemmer egentlig?

“What’s on your mind?”, spørger facebook mig. Jo, jeg er træt af at høre på både HTS og LLR og alt der de vil gøre, når de “kommer til magten”. De skal begge huske, at uanset hvem der bliver statsminister, bliver det ikke dem, der bestemmer politikken. Den vil blive bestemt af mandatfordelingen mellem partierne. Det mærkede S efter valget, hvor de måtte opgive deres vilde drømmerier og forhandle en politik hjem med Radikale. En politik der først blev udskældt, men også en som både HTS og LLR forsøger at tage æren for nu. 
Så kære journalister: kunne I, i de sidste par dage, ikke nok prioritere de øvrige kandidater lidt mere. Det bliver trods alt dem, det bliver afgørende for, hvilken politik en kommende regering kommer til at føre. 
Det var bare det.

Securing your privacy

Recently Pamela Jones wrote on groklaw.net, that she would stop blogging. This makes me really sad, since I have enjoyed reading the blog since it started. Her reason for stopping on the other hand, did not make me sad. It made me think. Should I takes steps to secure my privacy? The answer was yes, so I have been looking at mykolab.com. But I was wondering what step other people have taken to secure their privacy.

So what have you done?

What services do you use and why?

Nu skal du stoppe, Trine Bramsen – for din egen skyld. Det er begyndt at blive pinligt

Jeg ville ønske jeg var bedre til at lide i stilhed, sådan som Therese, men det formår jeg ikke. Slet ikke nu, hvor jeg har læst om Trine Bramsens klodsede forsøg på at rede kastanierne ud af ilden.

Der er flere ting der springer mig i øjnene i dette:

Det var bare for sjov
Sidst jeg hørte den undskyldning, var en engang i folkeskolen. Jeg husker ikke den præcise situation, men en af mine klassekammerater havde gjort noget rigtigt dumt (måske at hælde mælk i en andens skoletaske) og forsøgte at undskylde sig overfor læreren. “Det var bare for sjov”…

Allerede dengang var undskyldningen dårlig og let gennemskuelig. At høre den fra et voksent menneske, som samtidig skal forestille at tegne Danmarks fremtid, gør det tå-krummende pinligt.

Det var for at få IT-branchen på mediernes dagsorden
Hvis ikke Trine Bramsen formår at bringe branchen på mediernes dagsorden på anden måde, kunne det skyldes, at hun ikke bringer noget til fornuftigt til torvs. Hun bør rette blikket indad og overveje, om det hun byder ind med, overhovedet er værd at diskutere.

Hvis Trine Bramsen tror, at hun nu har bragt branchen til debat, er hun jo en vildfaren stakkel. Det ville jo være det samme som, at Frankenstein jublede over menneskemængden med fakler og hø-tyve, samlet udenfor bygningen hvori hans monster gemte sig og proklamerede, at han havde gjort folk interesseret i arkitektur.

Det er ikke branchen der er kommet til debat. Det er Trine Bramsen, hendes kvalifikationer og forventelige kvalifikationer for en IT-ordfører generelt.

Problemet er, at Trine Bramsen påstår at hun ønsker at gøre IT-branchen mere tiltrækkende for studerende, som skal vælge uddannelse, men i så fald bør Trine Bramsen henvende sig til de studerende og forstå deres begrundelser for at fravælge IT-faget.

I stedet henvender hun sig til professionelle – som er langt forbi de overvejelser – og endda gennem de professionelles eget medie. Ikke nok med det, leverer hun en nedladende omgang sludder, som ingen med respekt for andre mennesker kunne finde på at ytre offentligt.

Det ville svare til, at jeg henvendte mig til de kvindelige politikere og foreslog dem at droppe make up og høje hæle, fordi mine venner og jeg synes det får dem til at ligne billige ludere fra Skelbækgade.

Mon ikke det ville falde en enkelt kvindelig politiker eller to (og et par mandlige kollegaer) for brystet? Jeg tror nemlig, at kvindelige politikere helst vil ses som blot politikere og kun bedømmes for deres arbejde, frem for deres køn og påklædning. Men det er måske bare mig?

Til gengæld ville en sådan udtalelse meget præcist præcisere, at problemet ikke er indenfor branchen – men udenfor branchen. Det er nemligt et udtryk for de omkringværendes smålighed og diskrimination af bestemte grupper i befolkningen.

Heldigvis kan man forestille sig hvilken næsten-syllogisme, Erasmus Montanus værdig, som må ligge til grund for hendes udsagn (her har jeg, af hensyn til Trine Bramsen, valgt at linke til forklaringer på de svære ord):

A: Nogle socialt udfordrede mennesker isolerer sig, klæder sig dårligt, lever usundt og kommunikerer med deres omverden via en computer
B: IT-folk bruger en computer

-> IT-Folk socialt udfordrede, klæder sig dårligt og lever usundt.

Men tillykke, Trine Bramsen. Der er opmærksomhed om dig og dit ordførerskab. Desværre ikke om så meget andet.

Ro på, Trine Bramsen

Jeg er en af dem som betegnes “IT-mand”. Jeg er softwareudvikler, men også cand.scient i psykologi, så jeg falder lidt ved siden af.

Jeg er også en af dem, som idag har hidset mig lidt op over Trine Bramsens klodsede blog-indlæg på version2 – men nu er jeg nået til følgende:

Ved at benytte prædikater som “uforståelig”, “kantet” og “uattraktiv” får hun elegant indrammet debatten på en måde, der gør det umuligt at hæve niveauet til et sted, hvor normaltbegavede og opefter kan være med.

At hendes veninder ikke kan score en mand med noget mellem ørerne, siger mere om veninderne end mændene – men det er ikke mit problem.

At hun overhovedet kan finde på at ytre den slags fordømmende holdninger, fortæller mig, at hendes sociale evner er ikke-eksisterende. (Jeg tænker dog, at der er en grund til, at hun oplever, at begavede mennesker gør sig “så lidt attraktive som overhovedet muligt” i hendes selskab)

At hun ytrer dem på version2, fortæller mig, at hendes situationsfornemmelse er på et absolut nulpunkt – men ej mit problem.

At hun som it-ordfører ikke forstår hvad en it-mand fortæller til et selskab er sørgeligt, mest for demokratiet, men det er heller ikke mit problem.

Det er sgu et problem for hele landet!

Til gengæld tror jeg at udtalelsen “..hvis vi skal sikre at it-nørdernes gode arvemasse reproduceres…” ville have gjort en tidligere, socialistisk bevægelse stolt.