Gamle dreng

Han bukkede sig og rejste en cykel. Den lå i bunken mellem de andre, ved cykelparkeringen ved s-togsstationen. Jeg fangede ham ud af øjekrogen, ved ikke rigtig hvad det skyldtes, men pludselig kunne jeg se han så bekendt ud.

“Jens”, råbte jeg. Han kiggede på mig. Jo, den var god nok, det var ham. Pludselig føltes det som uendelig længe siden jeg sidst havde set ham. Det var det også. Det var vel en gang i sommers, og jeg kunne mærke at jeg savnede at være sammen med ham og hans hustru.

Dengang, omkring skilsmissen, formåede de at skabe et sted der var trygt at være. Jeg elskede at være i deres hus. Det var hans hustru der først havde set at den var gal med mig, den dag hvor hun spurgte mig om jeg var ok. Det var jeg ikke, men det var først da det hele væltede ud af mig, at jeg indså hvor galt det stod til.

Jeg skyndte mig at lave en aftale om at ses i det nye år. Damn, hvor jeg glæder mig. Alle burde have den slags venner.

Advertisements

9 thoughts on “Gamle dreng

    • Det er forunderligt når man opdage, at man har verdens bedste venner.

      Knap så fedt, når man så føler sig som verdens dårligste ven, fordi man ikke får brugt nok tid på dem…

Please leave a comment

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s