Så skete det igen: Jeg fik overbelastet benene med løb – måske. Det er en gylden regel om, at man kun skal øge distancen med 10% om ugen, men det har jeg ikke tålmodighed til. Tidligere er det gået godt, hvis jeg har øget måske 30% og så holdt den distance 2-3 uger til kroppen var med igen,

I søndags fik jeg en uventet mulighed for en løbetur. Den ældste passede sin landsholdstræning og den yngste var i teateret med en veninde. Jeg havde derfor nogle timer helt for mig selv, så jeg hoppede selvfølgelig i løbeskoene. Sådan en chance kunne jeg ikke lade gå fra mig – heller ikke selvom det regnede og stormede en del.

Det undrede mig godt nok hvorfor mine ben var så tunge, så jeg kortede turen af, og sprang de sidste par kilometer over. Da jeg kom hjem var min lægge ømme, så jeg ville strække ud. Jeg stillede mig på et trappetrin og strakte først den ene læg og så den… av. Det føltes bare helt forkert.

Om det er overbelastning eller forstrækning ved jeg ikke. Jeg antager at de er lidt af begge dele. Senen har nok været dejligt blød og varm og måske en anelse slidt – og så har strækket lige presset den ud over kanten.

Nå, men jeg kan da trøste mig selv med, at min halten er til stor morskab for mine kollegaer.