Foto for liv

Idag har Thomas og jeg kørt en lille pilot af “Foto for liv”. Ideen er Thomas’, og han luftede den på google+ igår. Idag stod vi på gaden.

Ideen

Mona LisaI al sin enkelthed går ideen ud på, at vi stillede os ud på gaden og tilbød de forbipasserende at tage et portrætfoto af dem. Billederne kan efterfølgende downloades fra projektes facebook-side. Eneste betingelse var, at de donerede penge til en hjælpeorganisation med et projekt omkring tørken ved Afrikas Horn, f.eks. Red Barnet eller Røde Kors.

Udførelsen

Vi fandt os et sted som vi fandt passende. Ikke for varmt, og en lille passage, hvor det var lidt roligere at stå, når billederne skulle tages. Stedet havde et udemærket lys – i hvert fald indtil en lastbil, det skulle læsse vare af til en nærliggende forretning, parkerede langs med passagen.

Nu manglede vi bare at finde nogle der ville have taget et portrætfoto. Det viste sig at være langt sværere end jeg havde forudset. Ikke fordi folk var uvillige, men fordi det viste sig at være en overvindelse, at skulle tage kontakt til fremmede mennesker på gaden. De fleste var meget positive over ideen, men ikke alle var interesseret i, at deres billede endte på facebook – en enkelt, ung pige havde endda ikke engang en facebook-profil. Det sidste kom som en stor overraskelse for undertegnede.

Det gik rigtigt fint med at få skabt kontakt og forklaret konceptet til de forbipasserende. Mange undskyldte sig med, at de allerede havde doneret eller havde travlt, men gav udtryk for, at de syntes ideen var god. Engang imellem var der heldigvis gevinst.

Derfra var det bare at vælge en hjælpeorganisation, sende en sms og når kvitteringen kom retur, begyndte vi på billederne. Selve ideen om sms-donationer fungerede fantastisk. Det var vigtigt for os, at vi ikke skabte tvivl om hvad pengene gik til og ved at lade folk vælge selv, fik vi sendt et signal om, at vi ikke selv fik noget økonomisk ud af arbejdet.

Jeg hæftede mig ved, at samtlige jeg have kontakt med, valgte at sms’e det mindste beløb de kunne vælge. Personligt synes jeg også, at de beløb som organisationerne har valgt, er temmelig høje.

Ellers var det bare at få tage nogle portrætter af de fantastisk, gavmilde mennesker der stillede op til portrætfoto.

The aftermath

Alt i alt syntes jeg tiden var givet godt ud. Det var ikke alting der fungerede efter hensigten, men vi har høstet nogle erfaringer og skal nu i tænkeboks for at forbedre projektet.

For det er ikke sidste gang vi går på gaden.

3 thoughts on “Foto for liv

  1. Pingback: » Foto for Liv NinkaNinas Verden

Leave a reply to ryge Cancel reply