Ro på, Trine Bramsen

Jeg er en af dem som betegnes “IT-mand”. Jeg er softwareudvikler, men også cand.scient i psykologi, så jeg falder lidt ved siden af.

Jeg er også en af dem, som idag har hidset mig lidt op over Trine Bramsens klodsede blog-indlæg på version2 – men nu er jeg nået til følgende:

Ved at benytte prædikater som “uforståelig”, “kantet” og “uattraktiv” får hun elegant indrammet debatten på en måde, der gør det umuligt at hæve niveauet til et sted, hvor normaltbegavede og opefter kan være med.

At hendes veninder ikke kan score en mand med noget mellem ørerne, siger mere om veninderne end mændene – men det er ikke mit problem.

At hun overhovedet kan finde på at ytre den slags fordømmende holdninger, fortæller mig, at hendes sociale evner er ikke-eksisterende. (Jeg tænker dog, at der er en grund til, at hun oplever, at begavede mennesker gør sig “så lidt attraktive som overhovedet muligt” i hendes selskab)

At hun ytrer dem på version2, fortæller mig, at hendes situationsfornemmelse er på et absolut nulpunkt – men ej mit problem.

At hun som it-ordfører ikke forstår hvad en it-mand fortæller til et selskab er sørgeligt, mest for demokratiet, men det er heller ikke mit problem.

Det er sgu et problem for hele landet!

Til gengæld tror jeg at udtalelsen “..hvis vi skal sikre at it-nørdernes gode arvemasse reproduceres…” ville have gjort en tidligere, socialistisk bevægelse stolt.

1 thought on “Ro på, Trine Bramsen

  1. Pingback: Nu skal du stoppe, Trine Bramsen – for din egen skyld. Det er begyndt at blive pinligt | /dev/ryge

Please leave a comment