Jeg gjorde det

Det er ikke fordi jeg er den store løber, men det skal ikke forhindre mig i, at stikke armene i vejret og glæde mig over, at jeg idag har gennemført mit første motionsløb – FriLøbet på 10 km.

Løbet gik igennem København og var kun lettere generet af cykel vm og turister. Tiden var ikke imponerende som 12-årige Clara Kall’s, men vigtigere er, at jeg tiden er under den grænse jeg havde sat mig som mål. Jeg er desuden blevet lidt klogere på hvor hårdt jeg kan presse mig selv, så jeg regner med at være hurtigere næste gang. Da jeg kun har løbet i ca 3 måneder nu, er jeg svært tilfreds.

Næste gang skal være snart. Måske BakkeChallenge

Please leave a comment