Engang var jeg i god form. Jeg har svømmet på højt plan, vundet en masse ting i håndbold og alt muligt andet, som jeg har dyrket og jeg har trænet karate, så der ikke var plads til andet i mit liv.

Så fik jeg børn…

Nu er de endelig blevet så store, at jeg kan lade dem være alene hjemme og løbe eller cykle mig en tur. Henover sommeren har jeg langsomt fået sat træningen lidt i system, og har opdaget at min grundform har det væsentlig bedre end min krop. Dette har selvfølgelig medført, at jeg i mine knæ har en ikke-naturlig “ømhed”, da jeg har løbet og cyklet længere og hårdere end senerne har kunnet holde til. De sidste 3 løbeture har gjort ondt, og det endda selvom jeg har holdt en ekstra restitutionsdag imellem. Nu vil jeg prøve at nøjes med grundløb med en ekstra restitutionsdag imellem i de næste par uger og se tiden an.

Øv, hvor jeg hader det.